Rehabilitering er et intensivt forløb, som er integreret i hele døgnet. Vi planlægger forløbet ud fra den enkelte senhjerneskadede borgers baggrund, nuværende funktionsniveau, ønsker og fremtidige behov i samarbejde med kommunen. 

Rehabiliteringsindsatsen tager udgangspunkt i:

• Kommunens bestilling
• Borgerens tidligere livserfaringer, værdier og forudsætninger
• Borgerens aktuelle livskompetencer

Rehabiliteringen er en specialiseret og koordineret tværfaglig indsats med fundament i neurofaglig viden.

Rehabiliteringen er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem den enkelte, de pårørende og fagfolkene. Vi arbejder intensivt og helhedsorienteret for at understøtte borgeren i at vende tilbage til et aktivt og meningsfuldt liv.

At der arbejdes tværfagligt med de fastsatte mål og delmål gør, at alt personale kan understøtte arbejdet med borgerens mål.

Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk viden og tilgang, som skal bidrage til, at borgeren kan generhverve mistede færdigheder. Den neuropædagogiske tilgang er en pædagogisk forståelsesramme med specialiseret neurofaglig ekspertise.

Hvis borgeren har varige funktionstab, vil der blive arbejdet med at indlære nye kompensationsstrategier.

Borgere med erhvervet hjerneskade kan opleve identitets- og følelsesmæssige udfordringer. Vores neuropsykolog og det resterende personale arbejder med empowerment ved at optimere personens livs- og læringsforudsætninger.

Vi ser rehabiliteringsprocessen som en helingsproces (recovery proces), hvor der skabes sammenhæng mellem livet før og efter hjerneskaden.

Hvis borgeren har kommunikationsvanskeligheder, sker der en tværfaglig indsats efter logopædens (talepædagogens) anvisninger.

Alle medarbejdere er uddannede i SCA-metoden (samtale støtte til voksne med afasi). Metoden bidrager til, at borgeren opnår de bedste forudsætninger for rehabilitering af kommunikationsevnen.

1. Specialområde Hjerneskade, Region Midtjylland, modtager en anmodning om et rehabiliteringstilbud fra kommunen.
2. Sagen vurderes af Specialområde Hjerneskade. Herunder laves et udkast til takst, og forhandling fortages med kommunen.
3. Aftale indgås og dato for indflytning fastsættes. Betalingsaftale fremsendes til endelig godkendelse hos kommunen.
4. Borger og pårørende har mulighed for at komme på forbesøg i afdelingen før indflytning.
5. Neurorehabilitering Midt på Tagdækkervej kontakter Hammel Neurocenter, eller stedet hvor borgeren modtages fra, for at få overdraget vigtig information i forbindelse med indflytning.
6. Borgeren flytter ind i tilbuddet. Umiddelbart efter indflytning foretages en udredning af borgerens behov og ønsker. Neuropsykologen er en vigtig del af hele processen. Herefter er der et møde mellem borger/pårørende og personalet, hvor der vil ske en forventningsafstemning.
7. Der afholdes løbende statusmøde mellem borger, kommune og Neurorehabilitering Midt. Før møderne bliver der udsendt en statusrapport med beskrivelser og vurderinger af forløbet og anbefalinger til det fremtidig forløb.
8. Forløbet afrundes med en afsluttende status og Neurorehabilitering Midts faglige anbefalinger til det videre forløb. Ud fra dette sker der overlevering til hjemkommunen og eventuelt til anden boform.

Den specialiserede indsats er organiseret som et intensivt, helhedsorienteret forløb, med en tværfaglig indsats, hvor timing og faglig koordination er helt essentiel for borgerens udvikling.

De involverede faggrupper med specialiseret neurofaglig ekspertise arbejder koordinerende, hvilket giver en synergieffekt for borgerens rehabiliteringsmål.

Hver borger er tilknyttet et team bestående af social- og sundhedsassistent, pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut, neuropsykolog og evt. logopæd.

Det tværfaglige team arbejder interdisciplinært og er ansvarlig for - sammen med borgeren - at planlægge forløbet og de enkelte indsatsområder.

Er der behov for andre faggrupper som for eksempel musikterapeut, diætist, psykiater, misbrugskonsulent eller andre aftales det med kommunen og faggrupperne involveres.

Har borgeren brug for lægehjælp kontaktes egen læge.

Specialområde Hjerneskade arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang.

Neuropædagogik er ikke en bestemt metode eller fremgangsmåde. Neuropædagogik er en tværfaglig disciplin, der bygger på en viden om hjernen og hjerneskader, en viden om den enkelte borgers hjerneskade samt den enkelte borgers kontekst.

Formålet med den neuropædagogiske tilgang er, "at optimere menneskers livs- og læringsforudsætninger i den udstrækning, det er muligt..." (Peter Thybo – Hjerne, liv og læring, 2014).

Specialområde Hjerneskade arbejder med Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område.

Modellen omfatter blandt andet ydelsesspecifikke standarder, hvoraf én af disse - "Individuelle planer" - omhandler arbejdet med at fastsætte individuelle mål for borgeren.

Standardens formål er at sikre, at der ydes en målrettet og sammenhængende indsats for borgeren, og at dette sker i et samarbejde med borgeren.

Standarden sætter dermed rammerne for et systematisk og struktureret arbejde med kontinuerlig målfastsættelse for borgeren.

De individuelt fastsatte mål tager udgangspunkt i den kommunalt udarbejdede handleplan (jf. Servicelovens §141) eller bestillingen fra kommunen.

Konkret og lokalt arbejdes ud fra en fælles regional retningslinje vedrørende individuelle planer suppleret med lokale tilføjelser/beskrivelser.

I det systematiske og strukturerede arbejde med at sætte mål i samarbejde med borgeren indgår også evaluering og opfølgning af de fastsatte mål.

Afholdelse af status-/dialogmøder med kommunen, hvor mål (-ene) fra den kommunalt udarbejdede handleplan (SEL § 141) eller bestilling evalueres og eventuel revideres, foregår efter de første to måneders ophold. Det sker igen kort før forløbets ophør, hvor en overleveringsplan vil være udfærdiget.

Den enkelte borger inddrages i udredningen, afklaringen samt formuleringen af mål og delmål, med udgangspunkt i den kommunalt udarbejdede handleplan (SEL § 141) eller bestilling. Dette sker under hensyntagen til den enkelte borgers ønsker og forudsætninger.

Indsatsen, mål og delmål evalueres og eventuel justeres løbende for at udvikle og forbedre indsatsen.

Valget af måle- og udredningsmetode tager udgangspunkt i en individuel vurdering af borgerens ressourcer og funktionsevnenedsættelse.