13. juli 2020

Specialområde Hjerneskade har de sidste par år været involveret i et ph.d.-projekt om musikalsk samvær i den socialpædagogiske indsats. Projektet er netop blevet forsvaret på Aalborg Universitet.

Musik fylder meget i flere af Specialområde Hjerneskades afdelinger. Det gælder ikke mindst på Tagdækkervej, hvor planlægningen af den årlige musikfestival giver smil på læben året rundt, men også på for eksempel Høskoven, hvor musik bruges i aktiviteter og til samvær.

Et nyt ph.d.-projekt har netop bekræftet, at musik kan gøre en stor forskel for personer med hjerneskade. Musik kan direkte påvirke hukommelsen, men det kan også give personen en oplevelse af meningsfuldhed og af at kunne mestre.

Socialt kan musikken være en åbning til at komme til at tale om noget, der er svært, og rent kropsligt kan det påvirke motorikken.

Ph.d.-projekt med flere vinkler

Ph.d.-projektet er lavet af Tove Stenderup fra Aalborg Universitet. Tove har i perioder gennemført en del af sin forskning på Tagdækkervej i samarbejde med borgere og medarbejdere.

Tove Stenderups projekt beskæftiger sig både med musikkens betydning set fra borgerens og personalets perspektiv.

For borgeren kan musikken øge tiltroen til, at man kan løse en opgave med succes, og den kan øge evnen til at danne sociale netværk. Samtidig kan den skabe sammenhæng mellem nutiden og fortidens erfaringer, handlinger og tanker.

For fagpersonen, der indgår i det musikalske samvær med borgeren, kan det give en ny og anden indsigt i borgerens liv og kompetencer, og det kan blive lettere at støtte borgeren på en hensigtsmæssig måde.

De pårørende kan også være med

Musikterapi kan med fordel bruges af fagpersoner, men faktisk tyder projektet også på, at pårørende kan deltage i indsatsen.

Tove Stenderup fastslår således, at noget af det, der gør den største forskel, er, at det er "hverdagsmusik" - altså musik som personen kender fra tidligere - der bruges. Uanset om det er salmer, country, rock eller noget helt andet, så er hverdagsmusik forbundet med historier og følelser, og det er genkendeligheden, der er vigtig.

Pårørende kan derfor være med til at synge, spille eller danse til musik, som de ved, at personen med hjerneskade har et særligt forhold til.