25. februar 2019

På onsdag - den 27. februar 2019 - skal Regionsrådet i Region Midtjylland godkende næste skridt i den nye døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej i Hammel. Byggeriets indretning er blandt andet inspireret af et litteraturstudie, der har givet viden om døgnrytmebelysning, grønne omgivelser og den fysiske indretnings betydning for borgernes rehabilitering.

I september 2019 begynder opførelsen af en helt ny 1600 m2 stor tilbygning til Tagdækkervej 10, der huser en afdeling af Specialområde Hjerneskade. I øjeblikket er der plads til 18 faste beboere og yderligere seks borgere, der i en periode på tre måneder bor på Tagdækkervej i forbindelse med genoptræning.

I efteråret 2020, når den nye bygning står færdig, vil der være plads til 24 faste beboere og 10 beboere, der genoptræner.

Personalet på Tagdækkervej ser selvsagt frem til udvidelsen og har forberedt ønskesedlen til det ny byggeri grundigt.

- Det sker ikke så tit, at man bygger nyt til målgruppen senhjerneskadede, så nu vi har chancen, vil vi selvfølgelig gøre det så godt som muligt, fortæller Lone Aagaard, Afdelingsleder, Specialområde Hjerneskade.

Derfor bad hun to kolleger, Louise Hoberg, ergoterapeut og Mette Lise Johansen, fysioterapeut og konsulent om at undersøge, hvad et nyt byggeri skal indeholde for at skabe de bedste rammer for senhjerneskadede.

Det blev til et større litteraturstudie, hvor Mette Lise og Louise gravede sig ned i, hvad der virker og hvad der er brug for.

Middagslur i mørke ødelægger døgnrytmen

I forbindelse med litteraturstudiet, fandt Mette Lise og Louise bevis for en række ting, som de tænkte, der ikke var nogen grund til at vente med at indføre i det daglige arbejde til nybyggeriet står færdigt.

- En af de ting vi opdagede og allerede har ændret, handler om borgernes middagshvil. Tidligere trak vi gardinerne for, når borgerne skulle hvile. Men studierne viste, at det at hvile i mørke midt på dagen, faktisk ødelægger døgnrytmen. Så ved at gøre det, vi troede var det bedste – altså at mørklægge – gjorde vi det faktisk sværere for borgerne at falde i søvn om aftenen, fortæller Mette Lise.

-Hjernen udskiller nogle hormoner, der fortæller kroppen, at nu skal den sove. De hormoner bliver udløst, når det er mørkt. Så ved at lade borgerne hvile i lys, hjælper vi dem til at have en bedre hormonel balance. Det betyder, ud over mulighederne for bedre nattesøvn, også at vi sænker deres stressniveau, forklarer Louise.

Grønt er godt for mere end øjnene

En af de andre ting litteraturstudiet viste, var, at naturen spiller en utrolig stor rolle for beboernes velbefindende. Men hvordan kan man få naturen inden for i et lukket byggeri, spurgte de to sig selv om. Et af svarene var kreativ tænkning.

- Vi har nogle mobile rumdelere, som vi kan skubbe rundt og lave små rum i det store fællesrum. Vi tænkte, at hvis man i stedet for klassiske rumdelere brugte plantevægge, altså plantekasser på hjul, kunne det medvirke til, at borgerne bliver mere glade, fordi de får natur tæt på. Litteraturstudiet viste nemlig, at både det at være i eller at se på naturen betyder, at hjerterytmen falder og antallet af stresshormoner bliver mindre. Og så er det, at kunne se natur med til at reducere smerte. Så vi har udskiftet så mange skillevægge, som det kan lade sig gøre med plantekasser, fortæller Louise.

De grønne rumdelere i baggrunden bruges blandt andet i forbindelse med afdelingens forskellige aktiviteter.

Faktisk viste studiet også, at mænd i højere grad end kvinder er påvirkelige af grønne, levende skillevægge eller at være i naturen.

I det hele taget er man begyndt at tænke naturen mere ind på Tagdækkervej.

- Det kan godt være, at alle borgere ikke kan komme med ud i naturen. Enten fordi de er for dårlige, eller vejret ikke arter sig, men hvis man skal træne, kan man lige så godt gøre det med udsigt til naturen. Det betyder nemlig også, at man får lys, der også er en vigtig medspiller, når det handler om sundhed, siger Mette Lise.

Hov – der står en cykel

De senhjerneskadede beboere kan have svært ved selv at tage initiativ. Forstået på den måde, at de for eksempel ikke opsøger motionsrummet for at træne, hvis der eksempelvis er et fjernsyn, de kan bruge tid på i stedet for.

- Vi fandt bevis for, at jo mere man er aktiv, jo bedre og hurtigere kommer hjernen sig efter en hjerneskade. Så hvis man befinder sig i et beriget miljø, der indbyder til aktivitet/træning, jo større sandsynlighed er der for, at man træner mere og er mere aktiv, fordi man får ideen/lysten, når man eksempelvis ser en motionscykel eller ser andre være aktive. Derfor har vi stillet motionsredskaber op i fællesarealerne og lavet små arbejdsstationer, hvor borgerne kan træne og være aktive. Den form for nudging eller adfærdsdesign er i den grad tænkt ind i det nye byggeri. Der vil borgere møde masser af træningsmuligheder – uanset om de er inde eller ude, fortæller Mette Lise og Louise.

De traditionelle motionsrum vil i det nye byggeri blive suppleret med små arbejdsstationer i fællesarealerne, hvor borgerne kan træne.

Et hus i særklasse

Når tilbygningen står færdig i efteråret 2020, vil der, når man ser huset, ikke være tvivl om, at det er et særligt byggeri. Huset ligner ikke ret mange andre huse. Hverken udefra eller når man kommer ind.

- Huset er formet som en boomerang og der er ingen områder inde i huset, der minder om hinanden. På den måde, bliver beboerne ikke forvirrede over, hvor de er henne, når de går rundt i byggeriet. For når man er hjerneskadet, bruger man i høj grad kendetegn i bygningen til at finde rundt og orientere sig. For når man ikke kan finde vej, gør man heller ikke ting på egen hånd. Derfor er det vigtigt, at beboerne selv kan finde køkkenet eller gå i haven og tilbage til deres lejlighed igen, fortæller Mette Lise Johansen.

Det nye hus bliver på to etager, hvor beboerne bor i underetagen. En kombineret gang- og træningstrappe leder op på første sal, hvor beboerne via store lysindfald, bliver ledt ud på en stor tagterrasse med masser af grønt. Foruden træer og planter vil der også være et udendørs træningscenter og et område, hvor beboerne kan sidde og slappe af, mens de ser på naturen – eller på dem der træner.

- Vi ved, at natur og udeliv er vigtigt for beboerne, så vi har gjort så meget, vi overhovedet kunne for at få naturen som medspiller i nybyggeriet.  Der er mange små haver i forbindelse med bygningen – og det er der bestemt ikke der, hvor vi er i dag. De nye haver er afgrænset af natur, så beboerne ikke oplever, at der er et hegn om grunden. For det kan føre til frustration og udadreagerende adfærd, hvis man oplever, man er spærret inde, fortæller Louise Hoberg.

Hun fortæller også, at de beboere, der ikke er så mobile, ikke bliver snydt for naturen.

- Huset bliver indrettet med rigtig mange store vinduer. Så er man sengeliggende, kan man ligge i sin seng og se ud af et stort vindue, hvor der i er gjort plads til, at man også kan sidde i vinduskarmen.

Træning og lys over det hele

Ud over det naturlige lys fra de store og mange vinduer, spiller lyset en væsentlig rolle i byggeriet. Alt elektrisk lys er styret, så det følger det naturlige døgnrytmelys. Det elektriske døgnrytmelys er et lys, som genskaber de gavnlige effekter af naturligt lys. Mennesket trives bedst med en stabil døgnrytme med dagslys om dagen og mørke om natten, blandt andet for at sikre, at det vigtige melatonin-hormon ikke forstyrres. Melatonin-hormonet er en af de faktorer, der regulerer døgnrytmen.

- Lyset kan hjælpe beboerne til at få en naturlig døgnrytme. Som hjerneskadet kan det være en stor udfordring at holde styr på dag og nat. Det hjælper lyset med, forklarer Mette Lise.

Lyset er langt fra det eneste gennemgående i huset. Uanset, hvor beboerne færdes, vil de have mulighed for at træne. I den forbindelse er det vigtigt at sige, at træning ikke nødvendigvis er ensbetydende med fitnessmaskiner.

- Træning kan også være at strikke eller spille et spil, hvor man får øvet sin finmotorik. Det kan også være at deltage i madlavning i det træningskøkken, der bliver i huset. Det at strække sig efter noget, at holde på et køkkenredskab eller lave en let anretning er også vigtig træning, fortæller ergoterapeut Louise Hoberg.

Spil - her i form af et pegboard - er også en vigtig del af træningen.

Hun understreger, at de mere almindelige træningsformer, som gangbånd, motionscykler og andre store redskaber selvfølgelig også vil være at finde i det nye hus.

- Foruden det store træningsområde på taget, vil der være træningsmuligheder rigtig mange steder i huset. Vi vil have et hus, der motiverer til træning. Og som hjælper borgerne med at få de mest optimale betingelser for at få så godt et liv som overhovedet muligt. Og det får vi, smiler hun.

Tak for artiklen til journalist Martin Longhi fra Psykiatri og Socials kommunikationsafdeling. Artiklen kan også hentes som PDF.