4. december 2019

Hvordan kan vi forstå, undersøge og håndtere de følelser, som opstår i mødet med mennesker med problemskabende adfærd? Det havde Bo Hejlskov Elvén et bud på ved en stor temadag.

320 forventningsfulde deltagere var samlet i DGI-huset i Aarhus for at høre Bo Hejlskov Elvén fortælle om, hvordan vi kan bruge teorien om Low Arousal, når vi møder borgere med problemskabende adfærd.

Dagen var arrangeret af Specialområde Hjerneskade, og deltagerne kom fra social- og sundhedsområdet i hele landet. De repræsenterede dag- og døgnområdet indenfor erhvervet og medfødt hjerneskade, udviklingshæmning, autisme, psykiatri, demens, ældre og forsorgsområdet.

Manglende ressourcer eller manglende metoder?

Helt grundlæggende mener Bo Hejlskov, at der er en reel fare for, at vi i vores arbejde med borgere med problemskabende adfærd kan komme til at lægge ansvaret fra os, fordi vi ikke har de nødvendige metoder til at forstå borgeren.

Bo Hejlskov oplever, at mange medarbejdere er optagede af manglende ressourcer i deres dagligdag. Derved mister de fokus på, hvordan de løser deres opgaver, men i virkeligheden handler det ofte ikke om manglende ressourcer, men i stedet om, at vi mangler de rette metoder til at løse de meget vanskelige opgaver.

Det er derfor afgørende, at vi lærer at forstå, undersøge og håndtere de mange følelser, som opstår i mødet med mennesker med problemskabende adfærd, da det kan hjælpe til at forebygge og dæmpe agiteret adfærd ved at berolige os selv og borgeren.

Støt borgeren til at genvinde kontrollen

Bo Hejlskov tog udgangspunkt i nedenstående figur, der viser en borgers affektregulering.

Kilde: Bo Hejlskov Elvén

Som det fremgår, er der en "affektudløser", der bringer borgeren i en tilstand af "kaos". Her må vi som det første erkende, at det vi andre oplever som problemskabende adfærd, af borgeren selv kan opleves som et forsøg på at mestre en svær situation – og et forsøg på at genvinde sin kontrol.

Bo Hejlskov siger om situationen:

"At nægte, at lyve, at gå to skridt bagud, at spytte eller slå, selvskadeadfærd, rus, trusler eller skældsord er ikke nødvendigvis hensigtsmæssige strategier; men vi må forstå det som et udtryk for, at borgeren gør det, så godt han kan, i den givne situation".

Problemskabende adfærd er altså borgerens forsøg på at genfinde og genvinde kontrollen. Det er netop vores opgave som medarbejdere at støtte borgeren i at genvinde autonomi og kontrol gennem tilpasset træning og støtte.

Perspektivskifte

Forskning tyder på, at vi menneskers første reaktion på problemskabende adfærd er en moraliserende tilgang. Bo Hejlskov mener, at det er afgørende, at vi gør op med at moralisere, og i stedet forholder os rationelt og undersøgende til, hvad der ligger bag den problemskabende adfærd.

Mennesker med problemskabende adfærd har problemer med at forstå konsekvenser af egne handlinger. De er ofte udfordrede af nedsat impulskontrol og følelsesmæssig regulering, og er ramt på deres sociale forståelse og kommunikative evner.

Bo Hejlskov taler om et perspektivskifte, hvor vi bevæger os fra den dårlige til den gode cirkel.

Den dårlige cirkel

I den dårlige cirkel oplever vi borgeren som en ligeværdig medspiller. Vi har dermed glemt, at vi jo netop er medarbejdere, og at borgeren har særlige udfordringer og derfor har brug for vores støtte.

Vi kan få den fejlagtige tanke, at borgeren "gør det med vilje", og at det er hans ansvar, hvilket betyder, at vores empati og sympati mindskes. Dette påvirker vores lyst til at støtte borgeren på en faglig hensigtsmæssig måde, og vi kan derfor komme til at eskalere en vanskelig situation i stedet for at forebygge og skabe ro.

Den gode cirkel

Perspektivskiftet består i, at vi får en forståelse for, at personen er svag og sårbar, og har brug for vores støtte. Dette betyder, at vi forstår, at personen faktisk gør sit bedste, og har brug for vores støtte til at genvinde kontrollen.

Dette vækker vores empati og vi får større sympati for personen, hvilket igen er med til, at vi bliver mere accepterende og fleksible i vores støttende indsatser omkring borgeren. Den gode cirkel er dermed sat i gang.

Pas på sproget

Vores sprogbrug har stor betydning for, hvordan vi tænker om en borger. Hvis vi begynder at omtale borgeren som stædig, umotiveret, kravafvisende, oppositionel eller ulydig, og oplever det pædagogiske arbejde som en magtkamp, er det ifølge Bo Hejlskov et tegn på, at vi er på vej ind i en dårlig cirkel.

På samme måde skal vi være opmærksomme på, om vi er på vej ind i den dårlige cirkel, når vi appellerer og irettesætter, sætter grænser, straffer og bruger konsekvenser og belønninger. Alle disse tiltag er et udtryk for, at vi oplever borgeren som ligeværdig, og at vi stiller for store krav i stedet for at tilbyde den rette pædagogiske støtte.

Bo Hejlskov mener, at disse tiltag er et udtryk for, at vi vil have borgeren til at adlyde og passe ind i vores rammer, og det har absolut intet med en pædagogisk indsats at gøre.

Lær af situationen

Det er vigtigt, at vi som medarbejdere har en god pædagogisk praksis. Vi skal have styr på vores værktøjskasse, så vi kan håndtere svære situationer uden at eskalere dem.

Bo Hejlskov peger på helt konkrete metoder som at undgå dominerende øjenkontakt, dæmpe store følelser, tale roligt, tage sig tid, aflede, flytte fokus, og at være opmærksom på sin fysiske placering og fremtoning.

En væsentlig pointe er, at vi som mennesker smitter hinanden med følelser og stemning, og som Bo Hejlskov formulerede det:

"Boost ikke situationen med din egen stress, men smit med din ro".

Én ting er imidlertid at håndtere situationen – vi skal også evaluere, så vi kan forandre med henblik på at situationen ikke opstår igen. Evalueringen skal bestå af spørgsmål som:

• Hvordan er borgerens hverdag?
• Hvad skete der i optrapningsfasen?
• Hvad skete der i kaosfasen?
• Hvad skete der i nedtrapningsfasen?
• Hvad gør vi fremadrettet?

Formålet er blandt andet at finde den udløsende årsag, og at undersøge om vi i vores pædagogiske tilgang var med til at støtte borgeren i at beholde selvkontrollen, eller om vi brugte nogle strategier, der skabte problemer for borgeren.

Har du Low arousal i din værktøjskasse?

Bo Hejlskov fremhæver en række områder, som vi bør se på i forhold til borgeren: Støtte til mestring og delagtighed, de fysiske rammer, sansehjælpemidler, tilpasset kommunikation, struktur, tydelighed m.m.

Med på listen er også Low Arousal tilgangen, der tilbyder viden om, hvordan vi som medarbejdere kan bruge os selv både kropsligt og sprogligt til at berolige og støtte borgere med problemskabende adfærd.

Tilgangen giver os en forståelse af, at borgeren til enhver tid gør det så godt, som vedkommende kan. Vi får samtidig et perspektiv, der anerkender borgerens behov for støtte.

På den måde hjælper tilgangen os med at holde vores værkstøjskasse i orden, så vi bliver i stand til både at håndtere, evaluere og forandre vores pædagogiske praksis i vores møde med borgere med problemskabende adfærd.

Tilbagemeldingerne på dagen og evalueringerne efterfølgende var positive. De tyder på, at Bo Hejlskovs faglige ekspertise og budskaber sendte deltagerne ud ad døren med ny viden og nye indsigter, der kan inspirere og bruges i deltagernes faglige praksis.

Læs mere

Ovenstående er inspireret af Bo Hejlskov Elvéns oplæg i Aarhus.

Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om emnerne problemskabende adfærd, Low Arousal og afstemt pædagogik. Se evt. mere på hans hjemmeside hejlskov.se.