Stærkere sammen: Pårørendeforløb skaber fællesskab og forståelse

Det spørgsmål blev startskuddet til et nyt initiativ på botilbuddet Fogedvænget: Et målrettet pårørendeforløb, der forenede faglighed, nærvær og åben dialog. Initiativet har skabt nye relationer, større forståelse og åbnet døren for et mere inkluderende samarbejde.

Mange pårørende stod med spørgsmål, frustrationer og bekymringer – både for nutiden og for fremtiden. Samtidig havde medarbejderne et ønske om at dele viden og skabe en mere ligeværdig og tryg relation til de familier, som er en vigtig del af borgernes liv.

Pårørendeforløbet skulle give plads til refleksion - og ruste søskende og andre familiemedlemmer til at tage over, når forældrene ikke er her længere. Et vigtigt formål var også at skabe et netværk blandt de pårørende selv.

“Mange pårørende føler sig alene med deres oplevelser og ansvar. Derfor er der behov for at bringe dem sammen i nye fællesskaber” fortæller social- og sundhedsassistent Stella Klindt.

Forløbet bestod af tre aftenarrangementer afholdt i et lokalt foreningshus, hvor det var de pårørende - og kun dem – der var i fokus. Programmet omfattede faglige oplæg om bl.a. hjerneskadeforståelse, kommunikation, jura og pårørenderettigheder, afholdt af både Fogedvængets medarbejdere samt interne og eksterne konsulenter.

Aftenerne blev nøje tilrettelagt. Deltagerne blev placeret i forskellige grupper, hvor de blev opdelt efter relation til borgerne - søskende for sig, forældre for sig. En medarbejder sad ved hvert bord og sørgede for, at alle blev hørt.

“Det skabte en helt anden dynamik, end hvis familierne havde sat sig sammen. Vi kunne se, hvordan det åbnede op for ærlige snakke – med både grin og tårer” fortæller fysioterapeut Gunhild Feddersen.

Særligt sorgen fyldte meget i forløbet - den komplekse og ofte usynlige sorg, som mange pårørende lever med. Det er en særlig form for sorg, som adskiller sig fra ventesorg – fordi borgerne kan være her fysisk i mange år, men er forandret for altid.

For første gang talte flere pårørende åbent om den sorg, de længe havde båret alene – og opdagede, at andre følte det samme.

Rikke, søster til en beboer på Fogedvænget, fortæller: “Vi søskende bliver ofte lidt glemt – vi står midt imellem forældrene, børnene og den skadede. Så det er forbundet med meget ubearbejdet sorg og uforløste følelser at være søskende til en senhjerneskadet”.

Hun beskriver, at hun i forløbet gik jeg fra at føle sig ‘alene i verden’ til at have nogle ‘artsfæller’ at dele sorgen med, fordi mange havde det på samme måde.

“Jeg følte mig set – både af de andre pårørende og af medarbejderne. Jeg gik derfra med en følelse af lettelse og en fornemmelse af, at jeg havde et netværk, som forstod mig. Det betyder alt” siger hun.

Effekten af forløbet var også tydelig for medarbejderne. Allerede under første møde begyndte de pårørende at åbne sig og skabe kontakt med hinanden. Ved det sidste arrangement var stemningen præget af samhørighed og lettelse.

“Vi var helt høje efter sidste aften. Der opstod en følelse af fællesskab og håb, som vi ikke havde turdet drømme om” siger Stella.

Medarbejderne oplever, at de pårørende virker mere trygge i kontakten, og fornemmer, at flere - særligt yngre søskende - er begyndt at komme oftere i afdelingen.

“Mange har fået en ny forståelse for, at selv korte besøg har betydning, og at nærvær ikke behøver vare hele dage for at gøre en forskel” siger Gunhild.

Joan, søster til en beboer på Fogedvænget, fortæller, at forløbet har motiveret hende til at engagere sig mere som pårørende. Det skyldes især det fællesskab, hun nu har med de andre søskende, og de konkrete idéer, hun har fået til, hvordan hun kan bidrage - også i en travl hverdag

“Det er typisk forældrene, som deltager i sociale arrangementer, så det var rigtig godt at få os søskende med på banen. Vi har travlt i vores eget liv og ville aldrig selv have taget initiativ til at mødes – men jeg har fået utrolig meget socialt ud af det” siger hun.

Forløbet har også givet stof til eftertanke blandt medarbejderne. Det har tydeliggjort, hvor vigtigt det er at spørge ind til de pårørendes trivsel og ikke kun fokusere på borgeren.

”Mange pårørende giver indtryk af at være stærke, men bag facaden bærer de ofte på stor sårbarhed. Det har gjort et stort indtryk" fortæller Gunhild.

Medarbejdergruppen er blevet mere opmærksom på behovet for ærlig kommunikation, klare aftaler og løbende forventningsafstemning. Det handler også om ikke at love mere, end man kan holde – og om at tage initiativ til dialog, også selvom borgeren har boet længe på botilbuddet.

Forløbet af vist, at det kræver tid og planlægning - og opbakning fra ledelsen – at gennemføre et godt pårørendeforløb. Men udbyttet er stort.

Nogle af de vigtigste erfaringer fra Fogedvænget lyder:

• Start i god tid og meld datoer ud tidligt
• Skab plads til det sociale – fx gennem fællesspisning, som åbner for nye samtaler
• Hold det lokalt, så det bliver nemt og trygt at deltage
• Giv plads til de pårørendes stemme - både i programmet og i gruppedialogen

Og vigtigst af alt: Vær opmærksom på den sorg og sårbarhed, mange pårørende bærer. Når de bliver set og mødt, åbner det for nye muligheder, både for dem, borgerne og samarbejdet.