Dagtilbud
Dagtilbuddet på Tagdækkervej kaldes til daglig "Aktivitetscentret", og holder til i den samme bygning som Bostøtten.
Aktivitetscentret er åbent for borgerne på Tagdækkervej og for borgere ude fra. Der tilbydes samvær samt en række aktiviteter med fokus på musik, IT, kreativitet, håndværk m.m. Aktiviteterne tager afsæt i borgernes ønsker, færdigheder og muligheder.
Hvert år i juni afvikler Aktivitetscentret en musikfestival. Festivalen er den eneste af sin slags for senhjerneskadede i Danmark, og året igennem er den et omdrejningspunkt i forhold til planlægning af næste års festival. Desuden afholdes der hver måned et musikarrangement, hvor pårørende også er velkomne.