Projektet er et samarbejde med fysioterapeut Marlene Jul Houmann, der har udviklet BBAUM konceptet. I løbet af 2024 vil vi afprøve konceptet på udvalgte borgere fra Svalevej og Fogedvænget for at vurdere, om konceptet på sigt kan udbredes til hele SOH.

Vi ønsker at undersøge, om BBAUM har en positiv virkning på borgernes kropsfornemmelse og adfærd. Det vil også have en betydning for borgernes selvstændighed, deltagelse i socialt samvær og livskvalitet.

Samtidig vil vi undersøge, hvordan BBAUM bedst muligt kan tilpasses borgere med erhvervet hjerneskade og om konceptet kan være med til at udvikle den relationelle kontakt mellem borgere og medarbejdere.

Projektdeltagerne bliver introduceret til BBAUM konceptet på en fælles undervisningsdag og derefter bliver der lagt en individuel behandlingsplan for de udvalgte borgere i projektet.

I løbet af projektperioden vil der være løbende sparring, hvor medarbejderne har mulighed for at øve greb, justere behandlingsplanen og stille spørgsmål til praksis.

For at kunne måle virkningen af BBAUM vil medarbejderne registrere borgernes adfærd i et skema. De vil også deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Vi forventer at have en samlet rapport klar inden sommerferien.

Har du spørgsmål til projektet? Så kontakt pædagogisk udviklingskonsulent Kirsten Friis-Hansen på KIFRII@rm.dk.

Læs mere om projektet.