Rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej er en del af et aktivt hus.

Vi deler hus med Bostøtten, hvor der bor 18 borgere, og med  Aktivitetstilbuddet, hvor der også kommer borgere, der bor andre steder.

Fællesskab på tværs

Rehabiliteringstilbuddet deler faciliteter med Bostøtten. Vi er således fælles om vores køkken/café og en række fælles faciliteter, både ude og inde.

Vi bruger de fysiske rammer på tværs af afdelingerne. Vi søger at skabe et hus med en almindelig hverdag, og hvor vi fejrer traditioner og højtider.

Vi opfordrer til socialt samvær for eksempel i spisesituationer og i andre fælles aktiviteter, i den udstrækning borgeren kan deltage. Dette giver mulighed for spise- og hyggestunder sammen med borgere, som er på den anden side af et rehabiliteringsforløb.

Salatbar i caféen på Tagdækkervej

Året igennem lægger vi vægt på aktiviteter, der inddrager alle borgerne. Det gælder vores årlige musikfestival, festlige indslag både i hverdagen og i weekender, og skiftende kunstudstillinger. 

Træning i hverdagen

Alle medarbejdere arbejder ud fra ABC-konceptet for at fremme borgerens funktionsniveau.

Kognitive funktionsnedsættelser kan være én af hovedårsagerne til, at borgeren har svært ved at fungere i hverdagen, vende tilbage til arbejdet og få et aktivt fritidsliv.

Kognitive indsatser består ofte både af genoptrænende og kompenserende metoder. Her bruger vi den teknologi, der er relevant i den enkelte situation.

Borgerne trænes fysisk, i forhold til de funktionsbegrænsninger de oplever. Det kan være ved individuel fysioterapi, holdtræning, bassintræning eller ridefysioterapi.

Træning af arm

Hvis borgeren har dysfagi - det vil sige spise- og synkeproblemer - har vi uddannet personale til at varetage den del af rehabiliteringen. Så snart det er faglig forsvarligt, overgives denne træning til andre faggrupper, så det kan blive trænet over hele døgnet.

Den specialpædagogiske tilgang er at arbejde med motivation ud fra en narrativ indfaldsvinkel. 

Følg med

Du har mulighed for at følge med i livet på Tagdækkervej i følgende to Facebook-grupper: