""
 
I døgntilbuddet er man borger i eget hjem. Du bor altså indenfor hjemmets fire vægge med afdelingens personale, faciliteter og fællesskab udenfor din hoveddør.

I praksis betyder det: 

  • at du kan værne om dit privatliv, have besøg af familie og venner, hvile, spise, tage på ferie osv. præcis som du ønsker

  • at du altid har hjælp, støtte og vejledning tæt på

  • at der er rig mulighed for at deltage i socialt samvær og fælles aktiviteter med husets andre beboere

  • at du har mulighed for fællesspisning morgen, middag og aften, hvor afdelingens køkken tilbereder maden

De fleste beboere deltager i træning, undervisning eller anden form for dagsbeskæftigelse i hverdagene. Eftermiddag, aften og weekender er der særligt god mulighed for samvær og hyggestunder - TV-hygge, spil-aften mv.