Borger, som øver finmotorik.jpg

12. februar 2021

Specialområde Hjerneskades IKT-medarbejder Ralf Hussner udvikler i samarbejde med borgere med erhvervet hjerneskade teknologiske løsninger, som højner borgerens livskvalitet i hverdagen.

Der er meget at vinde ved at indtænke teknologiske løsninger i hjerneskadede borgeres hverdag – især hvis borgerne selv bliver inddraget i udviklingsprocessen. Det oplever Specialområde Hjerneskade, som derfor styrker  indsatsen i forhold til at udvikle og benytte teknologi i det pædagogiske arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade.

Teknologiske hjælpemidler kan give borgere med fysiske og kognitive begrænsninger en øget selvstændighed, flere valgmuligheder, støtte i forhold til hukommelse og struktur samt muligheder for selvtræning. Ligesom det kan øge borgernes kontakt til omverdenen.

- Det behøver ikke nødvendigvis være en dyr og forkromet indsats. For mig er det centralt, at små målrettede indsatser med fokus på borgernes behov og ønsker kan give stor effekt i dagligdagen, siger IKT-medarbejder Ralf Hussner, der fremover hører til i Specialområde Hjerneskades afdeling for Faglig Udvikling.

Borgeren kender bedst egne behov

Som IKT-medarbejder i Specialområde Hjerneskade favner Ralfs opgaver bredt. Han afholder IKT-caféer for borgerne, hvor de kan få hjælp til deres teknologiske hjælpemidler, spil og apps, han underviser borgere i specialområdets dagtilbud i at lave 3D-printede, skræddersyede hjælpemidler til borgerne han laver undervisningsprogrammer til medarbejderne og udvikler små hjælpemidler til borgere med fysiske handicaps. På sigt er planen, at Ralf i højere grad skal undervise og støtte sine kolleger til selvstændigt at gå videre med indsatser indenfor IKT.

Med en baggrund som pædagog i specialområdets rehabilitering og bostøtte har Ralf stort fokus på den direkte borgerkontakt. Han oplever, at de bedste idéer kommer fra borgerne selv, fordi de ved, hvad de mangler i hverdagen og kan være med til at finde løsningen. Det kan være et opladerstik til smartphonen, som skal modificeres, så borgeren selv kan oplade sin iPad, en touchpen, som passer til borgerens behov, eller en konstruktion, så borgeren selv kan betjene en negleklipper. De gode idéer bliver designet og produceret i samarbejde med borgeren og omsat til hjælpemidler i praksis.

-Det vigtigste er, at hjælpemidlerne skal fungere i hverdagen. Teknologien skal matche borgernes fysiske og kognitive niveau samtidig med, at det skal virke motiverende for den enkelte borger. Hvis teknologien bliver for kompliceret, er det let at give op, siger Ralf.

Teknologi som pædaogogisk redskab

Ralf oplever, at der er sket en positiv udvikling over de seneste år, hvor både borgere og medarbejdere er blevet mere motiverende for at bruge teknologi i hverdagen. Ligesom der er sket en udvikling i samfundet, hvor det er blevet uundgåeligt at forholde sig til teknologi.

- Der er sket en sneboldseffekt, hvor borgere, som har fået hjælp og udviklet sig, har givet deres erfaringer videre til andre borgere, mens mange medarbejdere har set effekter af indsatserne og er mere åbne for brug af teknologi – især fordi vi anvender teknologien på brugerniveau, siger Ralf.

Flere medarbejdere har oprettet playlister på iPad sammen med borgerne, som de bruger under morgenrutinerne, andre støtter borgerne i at holde kontakt til familie eller netværk via Facetime, mens nogle bruger den virtuelle dagbog "Moment diary" som kommunikationsstøtte til borgere med svækket hukommelse eller begrænset verbalt sprog. Specialområde Hjerneskade har et stort ønske om, at IKT fortsat udvikles og implementeres som et pædagogisk arbejdsredskab i dagligdagen.