Wordle Positiv Psykologi 1.jpeg

6. maj 2020

Som mennesker er vi som udgangspunkt født bekymrede. Men hvordan kan vi trives, blive nysgerrige og udvikle os, hvis det er der, vi starter?

Kort om Positiv psykologi

I Specialområde Hjerneskade bruger vi Positiv psykologi, både når det handler om at få borgere og medarbejdere til at vokse og trives.

Den positive Psykologi bygger på teorier om, hvad der skal til, for at vi som mennesker og samfund bedre kan trives og blomstre i vores liv. Hvad er det, der gør os lykkelige?

Psykolog Martin Seligman undrede sig over, at der ikke fandtes forskning i, hvad der påvirker vores trivsel positivt. I 1998 grundlagde han derfor en ny gren af psykologien, som han kaldte for "Positiv Psykologi".

Martin Seligman gjorde i sin forskning omkring depression den erkendelse, at den videnskabelige verden og herunder psykologien, forsker langt mere i, hvad der gør os syge, end hvad der holder os raske. Selvom vi ved, at det er bedre at forebygge end at helbrede, så er der i disse år ca. 40.000 kliniske undersøgelser om depression mod ca. 400 studier om glæde.

Fakta er, at på trods af massiv forskning i stress og depression, samt mange nye terapiformer og behandlingstilbud, og på trods af generelt bedre livsvilkår, så øges antallet af mennesker med depression i den vestlige verden dramatisk.

Positiv psykologi er kort fortalt videnskaben om trivsel og optimal menneskelig funktion – dvs. videnskaben om, hvad der skal til, for at mennesker har det godt og klarer sig godt.

Genetik, overlevelse og udvikling - vores kognitive arv

Hvis man træder et skridt tilbage og ser på menneskets evolution, så er der belæg for at sige, at vi er født bekymrede. For at overleve må vi nødvendigvis være på vagt og kunne forsvare os, når vi møder farer, eller føler os truede. Hjernen er derfor grundlæggende indrettet på en måde, så vores alarmsystem altid er lidt på vagt.

Evolutionen har lært os, at dem som klarer sig bedst, er dem, som kan lægge langsigtede planer og strategier, og ikke mindst kan forudsige farer, før de opstår. Vi har altså siden urmenneskene trænet evnen til at fokusere på og forudsige det, som kan gå galt.

Samtidig har vi også været i stand til at tilpasse os forskellige vilkår for eksistens, og vi har haft evnen til at udvikle vores overlevelsesstrategier. Grundlæggende har mennesket overlevet ved en udviklet evne til at være på vagt, samtidig med en mere lystbetonet evne til at tilpasse og udvikle sig og lære nyt, under vidt forskellige livsvilkår.

Desværre begrænser vores alarmberedskab både kreativitet og rationel tænkning, hvis det står på i længere tid.

PERMA

Seligmann introducerede begrebet PERMA, som forudsætninger for at vi trives og udvikler os som mennesker. Han beskrev PERMA som en mulig buffer til at undgå langvarig stress.

PERMA står for: Positive følelser, engagement, relationer, mening, og det at lykkes med eller opnå noget.

Når vi indgår i bestemte arbejdsopgaver, begivenheder, sammenkomster mv., og vi oplever, at vi fyldes af negative forventninger, handler det ofte om vores erfaringer fra tidligere lignende situationer. Vores følelser er ofte ubevidste, men kan blive afgørende for, hvordan vi bedømmer muligheden for, om vi lykkes eller ej. Og negative forventninger har desværre en tendens til at blive opfyldt.

Hvis vi i stedet formår at flytte vores bevidsthed aktivt til nuet, med fokus på den konkrete opgave og situation, kan vi få kontakt til vores engagement og handlekraft. Det kræver en aktiv bevidsthed om, hvad man "har med sig", at man er i stand til at skubbe det fra sig, og at man i stedet fokusere på nuet. Før dette er på plads, kan det være vanskeligt at levere det fulde engagement og indgå positivt, åbent og nysgerrigt i de fællesskaber, vi er del af.

Elementerne i PERMA

Positive følelser – P'et i Perma – opstår blandt andet, når vi har øje for hinandens og egne ressourcer, og ikke på en fejlfinderkultur. Vi skaber positive historier, som vi tør dele med hinanden.

Engagement handler bl.a. om at bruge sine kompetencer optimalt. Det kan skabe momenter af flow, hvor vi oplever et særligt engagement og passion i arbejdet med vores opgaver. Den sunde stress, som i konkrete og kortvarige situationer skaber ubehag og pres, er en positiv og naturlig motivation til at præstere og engagere sig.

Gode relationer er en forudsætning for at føle sig anerkendt og ligeværdig i et fællesskab. Faglige fællesskaber og gode kollegaer har stor betydning for vores engagement og trivsel.

Mening handler om at spørge til, hvorfor vi gør det, vi gør. Hvilken betydning har det, og hvorfor er det vigtigt. Fælles mål sikrer fælles retning og motivation.

Og endelig A'et, hvor det at lykkes handler om at være bevidst om både små og store sejre, og en opmærksomhed på at vi er en del af et større fællesskab. Vi løser alle sammen den samme kerneopgave.

Få det bedste ud af det, som livet byder dig

Positiv psykologi er ikke, at bare du er glad eller har ja-hatten på, så skal det nok gå. Og omvendt, hvis du er uheldig, ulykkelig, bliver syg osv., er det ikke fordi, du har tænkt de forkerte tanker eller handlet uhensigtsmæssigt. Positiv psykologi handler tværtimod om, hvordan du får det bedste ud af det, som livet byder dig. Og gerne sammen med andre.

Altså hvordan vi igen kommer ovenpå, når en storm i vores liv har lagt sig. Og her bliver det tydeligt, at vores succes og følelse af mening i livet, afhænger af de menneskelige relationer og samspil, vi indgår i.

Vi har alle et ansvar for at bidrage til trivsel og glæde. Glæde er relationsvitaminer. Forskning peger på, at negativitet og pessimisme på job fylder i størrelsesforholdet 1:3  på jobbet og 1:5 på hjemmefronten. Det vil altså sige, at for hver gang vi kritiserer nogen på vores arbejde, skal der mindst tre gange anerkendelse til for at opveje bare en enkelt kritisk bemærkning. 

Positiv psykologi i Specialområde Hjerneskade

Gode stemninger smitter og gør os mere læringsparate, kreative, produktive og udholdende. Vi vokser og trives, når vi er i flow, og vi blomstrer, når vores styrker kommer i spil – til glæde for os selv, men også for fællesskabet. Det giver dopamin til hjernen – og det vil vi gerne have mere af.

Men det kræver bevidste valg, og at vi kan håndtere at være i nuet med fokus på det positive, hvis vi skal ryste den kognitive arv af os. Den arv der gør, at vi har trænet pessimismen og evnen til at forudse fare, også når der egentlig er behov for noget andet.

Styrkekort

I Specialområde Hjerneskade arbejder vi med styrkekort, som bygger på den Positive psykologi, og er en metode til at undersøge både egne og andres styrker.

styrkekort2_hoej.png

Billede: www.gnist.com/styrkekort

Styrkekort som perspektivskifte

I Specialområde Hjerneskade løser vi opgaver omkring voksne med erhvervet hjerneskade. Her bruger vi styrkekortene til at skabe bevidsthed om mere og andet hos borgeren end hjerneskaden, og de følgevirkninger den giver.

For eksempel er det et faktum, at visse hjerneskader giver impulsstyret adfærd, men det kan også være givtigt, at se på dette som nysgerrighed. Derved forholder vi os til, hvordan borgeren kan få mulighed for at være nysgerrig hos os. Perspektivskiftet giver os mulighed for at sætte aktiviteter i gang, som netop kan understøtte og stimulere borgerens nysgerrighed og dermed skabe engagement og hjælpe borgeren i flow.

Styrkebaseret-pædagogik_flow.gif

Styrkebaseret pædagogik - forudsætningerne for at være i flow.

Vi ved, at bevægelse er grundlaget for al for menneskelig udfoldelse. I dag ved vi også, at bevægelse stimulerer vores kognition, især når vi udfordres kognitivt under bevægelse. Bevægelse er både i direkte og overført betydning en forudsætning for trivsel og udvikling.

At møde borgeren kun med fokus på diagnoser, vil svare til, at vi hele tiden fokuserer på det, der er galt, og ikke fungerer. Det er der ikke så meget bevægelse i. I stedet kan vi bruge vores relation, engagement og ønske om at møde noget "større", og være med til at gøre en forskel for det menneske vi løfter en opgave omkring. Vi bevæges, når mødet et kort sekund ikke forstyrres af negative tanker, men i stedet beriges af den fælles oplevelse – at lykkes.

Styrkekort forbedrer arbejdsmiljøet

Med fokus på arbejdsmiljø og teamudvikling bruges styrkekortene også til at kortlægge teamets styrker.

Når vi kender hinandens styrker, har teamet både mulighed og et fælles ansvar for at den enkelte har opgaver, hvor de er særligt engagerede og i flow. Det giver både trivsel og bevidnet anerkendelse til den enkelte, som kan se sig selv som en vigtig og værdsat kollega.

Tænk positivt

Men der er flere fordele ved brug af styrkekort og fokus på positiv psykologi. Med brug af styrkekort kan vi ændre på måden, vi taler om vores borgere og kollegaer. Sprog og tanker skaber virkelighed – og følelser. Og negative tanker skaber negative følelser.

Når vi deler de positive historier, træner vi både vores egen og andres hjerner til at tænke positivt. Det er med til at fremme oplevelsen af velvære, sænker vores stressniveau og mindsker risikoen for sygdom og kronisk stress.

Med Positiv psykologi får vi en kvalificeret viden om, hvordan vi kan skabe optimale og effektive arbejdspladser, til gavn for både organisation, medarbejdere og borgere.

Pædagogisk udviklingskonsulent Elisabeth Moth
Afdelingsleder Jan Hammershøi Frandsen
Faglig Udvikling, Specialområde Hjerneskade

 


Få mere at vide

Tirsdag den 20. oktober 2020 afholder Specialområde Hjerneskade en temadag omkring Positiv psykologi - overskriften for dagen er "Positiv psykologi, trivsel, læring og kompetenceudvikling".

Temadagen vil give deltagerne den nyeste viden omkring læring og motivation, herunder hjernens læringsforudsætninger, kognition og emotioners betydning for vores læring. Vi skal desuden sammen undersøge organisationen som et være- og lærested med fokus på ledelse, arbejdsmiljø og samarbejdets betydning for at skabe positive og effektive læringsmiljøer.

Læs mere om dagen på www.soh.rm.dk/positivpsykologi.

Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan vi arbejder med flow og styrkekort i Specialområde Hjerneskade, har vi tidligere bragt et indlæg om det under overskriften "Flow der virker".