COVID-19 illustration

Billede: Марьян Блан | @marjanblan/Unsplash

15. oktober 2020

Hvilken viden kan vi tage med os fra coronatiden ind i det fremadrettede faglige arbejde i Specialområde Hjerneskade? Det har vi forsøgt at undersøge nærmere blandt specialområdets ledere og medarbejdere.

Corona og COVID-19 har medført en gennemgribende ændring af vores samfund og vores hverdagsliv. Men hvordan påvirker en sådan ændring en organisation som Specialområde Hjerneskade? Hvad betyder det for medarbejderne? Og på hvilken måde mærker borgerne det?

Vores afdeling Faglig Udvikling blev tidligt i forløbet med corona og COVID-19 optaget af disse spørgsmål og mange andre. Trods alvoren i situationen var det en spændende mulighed for at undersøge betydningen af den kæmpe forandring, vi alle oplevede.

Undersøgelsens udgangspunkt

Undersøgelsen blev gennemført som interview blandt afdelingsledere og medarbejdere i specialområdet. Den giver sig ikke ud for at være forskning, men den giver nogle vinkler på det de interviewede oplevede – endda mens det skete.

Alle interview blev gennemført i april og maj 2020. Der er sket meget siden da, og den enkelte medarbejder og os som samfund står formentlig et andet sted i dag, end vi gjorde på daværende tidspunkt, hvor alt endnu var meget usikkert.

Det ændrer dog ikke på, at COVID-19 fortsat fylder meget for medarbejdere, borgere og pårørende. Vi har oplevet store forandringer både på et samfundsmæssigt plan og i det konkrete hverdagsliv i specialområdets afdelinger – forandringer, som stadig mærkes i den enkelte borgers dagligdag.

Vi kan kun gisne om, hvor lang tid COVID-19 vil påvirke socialområdet. Hvis vi ser tilbage, har de borgere, der bor i vores botilbud, og de medarbejdere, der arbejder i samme, oplevet store udfordringer. Det ses blandt andet i form af håndtering af risici, ændringer i arbejdsgange, implementering af ny viden, samt indskrænkning af borgernes og medarbejdernes frihed. Dette har krævet en helt særlig indsats på tværs af ledelse og medarbejdere.

Formålet med undersøgelsen

Medarbejderne i Faglig Udvikling var som nævnt optaget af at uddrage viden af ledelsens, medarbejdernes og borgernes oplevelser og erfaringer. Viden, som vi kan tage med os ind i det fremadrettede faglige arbejde.

Formålet var imidlertid også at støtte de ledere og medarbejdere, der stod på ukendt grund – for hvad var det egentligt, de oplevede, og hvordan kunne de håndtere situationen bedst muligt?

Formålet med undersøgelsen var således:

  • Synliggøre og anerkende den store indsats, der blev gjort i afdelingerne
  • Understøtte refleksion hos ledere og medarbejdere
  • Uddrage læring, der kan have betydning for det fremtidige arbejde

Nye fællesskaber og nærvær

Vi har ikke interviewet borgerne. Medarbejderne har imidlertid brugt meget tid på både at tale med borgere og pårørende om situationen, og de har derfor et godt indtryk af, hvordan udfordringerne er blevet oplevet.

Mange borgere har oplevet, at restriktionerne har begrænset deres udfoldelsesmuligheder. Det er kun naturligt, for der har været besøgsrestriktioner, lukkede dagtilbud og en ændret hverdag.

Tilbagemeldingerne er imidlertid også, at borgerne har haft en anden mulighed for nærvær end før, der er opstået nye fællesskaber, og der er igangsat lokale aktiviteter. Alt sammen noget, der har beriget dagligdagen, og som der kan arbejdes videre med.

Mere tid til kerneopgaven

Undersøgelsen peger i retning af, at mange medarbejdere har oplevet at få mere tid til kerneopgaven – til trods for corona-restriktioner.

Aflyste møder og kurser, ingen besøgende på afdelingerne og ingen borgere, der skulle "ud-af-huset", har betydet øget kontinuitet og ro i dagligdagen. Dette er blevet understøttet af tydelig kommunikation og en nærværende ledelse.

At der har været mere tid til kerneopgaven, har bidraget til en oplevelse af mening hos medarbejderne, og deres evne til at møde borgerne med ro og nærvær. Flere peger på, at det har styrket deres faglighed og relationskompetence.

Fælles indsats har motiveret

Den nationale og regionale corona-indsats har på nogle områder understøttet medarbejdernes motivation for at gøre en positiv forskel for borgerne.

Målet om at undgå smitte med COVID-19 og til at passe på svage medborgere, har nødvendiggjort en borgernær indsats, hvor hensynet til en selv nogle gange er kommet i anden række.

Digital læring

Den sidste konklusion, der har vist sig tydeligt, handler om digital læring. Situationen har åbnet op for nye og mere fleksible samværs- og mødeformer. Det kan både være Skypemøder mellem borgere og pårørende, og det kan være videomøder mellem ledere og medarbejdere.

På det digitale område har vi derfor lært rigtigt meget nyt, som kan supplere, men ikke erstatte, det eksisterende.

Efterskrift

Undersøgelsen og konklusionerne stammer som nævnt fra de tidlige stadier af pandemien. Meget kan have ændret sig siden da, for eksempel borgernes opfattelse af situationen, og det skal man tage højde for.

Der ligger imidlertid meget god læring i undersøgelsen, når det handler om nærvær, digitale løsninger og hvordan vi skaber tid til kerneopgaven – blot for at nævne et par pointer.

Vil du vide mere?

Undersøgelsen med titlen "Læring i en coronatid" er udarbejdet af pædagogisk udviklingskonsulent Marianne Kirk Jepsen, pædagogisk udviklingskonsulent Keld Andersen og afdelingsleder Jan Hammershøi Frandsen – alle fra Faglig Udvikling i Specialområde Hjerneskade.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jan Frandsen (tlf. 2167 5599/mail jafran@rm.dk) for at høre mere.