20201009 Byggeri 09.jpg

23. december 2020

Specialområde Hjerneskades rehabiliteringsafdeling udvider, og der skal derfor ansættes nye medarbejdere. Interesserede ansøgere kan høre mere på et informationsmøde i januar.
 
Den nye bygning, der skal huse Neurorehabilitering Midt, tager mere og mere form. Bygningen er designet specifikt til målgruppen voksne med erhvervet hjerneskade, og den bygger på nyeste viden om materialer og indretning.
 
Vi forventer at tage de nye rammer i brug omkring 1. maj 2021. Når personale og borgere flytter ind i den nye bygning, udvider vi samtidig fra 6 til 10 pladser.
 
Det betyder, at vi søger medarbejdere indenfor følgende faggrupper:

Der er ansøgningsfrist den 31. januar 2021, så der er god tid til at overveje at sende en ansøgning til en afdeling i en spændende udvikling.

Virtuelt informationsmøde

For at du kan være godt forberedt til at søge stillingerne, har vi valgt at afholde et virtuelt informationsmøde for interesserede ansøgere.

Informationsmødet afholdes onsdag den 13. januar 2021 kl. 16-17. På mødet vil vi fortælle om målgruppen, vores tilbud til borgerne, og hvordan det er at være ansat i afdelingen. Der vil desuden være mulighed for, at du kan stille spørgsmål til de enkelte faggrupper.

Du tilmelder dig til informationsmødet på Region Midtjyllands kursusportal, Plan2learn, via dette link: Tilmelding til informationsmøde.

Du kan læse mere om Neurorehabilitering Midt her på hjemmesiden.

Vi ville selvfølgelig meget gerne have vist rundt i de nye og spændende rammer. Det kan desværre ikke lade sig gøre endnu, men vi håber i stedet at se mange nysgerrige potentielle ansøgere til informationsmødet.