Gruppe diskuterer omkring et bord.

3. oktober 2019

Hvordan lærer vi bedst? Vi har ladet os inspirere af modellen AGES, der kommer med et bud på nogle af de faktorer, vi skal have øje for, når vi arbejder med læring og kompetenceudvikling.

Vi kender alle situationen. Efter en hel dag på kursus med mange gode og lange oplæg, uendelige mængder powerpoint, og den obligatoriske kage til kaffen, må man konstatere, at det ikke er alt, der har fæstnet sig.

I Specialområde Hjerneskades afdeling Faglig Udvikling kender vi også situationen – og vi forsøger at gøre noget ved den. Vi ønsker at skabe stimulerende udviklings- og læringsmiljøer, samtidig med at vi i stedet for at "levere" undervisning i langt højere grad sigter mod at facilitere læreprocesser.

I forbindelse med dette fokus er vi blevet inspireret af modellen AGES, men vi har også blik for andre faktorer, der kan være med til at fremme læring.

AGES

Læring er et fælles omdrejningspunkt for alle vores møder med de fagpersoner, vi kommer i kontakt med. Læring handler i høj grad om at få kontakt til den viden, vi allerede har, og så bygge relevant og kreativt ovenpå. På den måde bliver den nye viden gjort til ens eget.

"Brain based learning" bygger på den nyeste viden om hjernen og dens forudsætninger for læring. David Rock, der blandt andet er forfatter og grundlægger af  Neuroleadership Institute, har netop på baggrund af teorier om hjernen og læring samlet nogle grundlæggende principper for, hvordan vi bedst lærer.

Modellen kalder han for AGES, hvilket står for attention, generation, emotion og spacing.

Attention

Når vi fokuserer, fortæller vi hjernen, at der er noget vigtigt på spil. Opmærksomhed er derfor en vigtig forudsætning for at lære. Til gengæld kan vi kun være fokuserede i ca. 20 minutter, hvorefter der er behov for at skifte læringsstil og kontekst.

Multitasking nedsætter vores læringsevne markant. I undervisningen i Faglig Udvikling bestræber vi os derfor på, at opmærksomheden rettes mod én ting ad gangen, samtidig med at vi veksler mellem forskellige didaktiske tilgange.

Generation

Omsætning, og det at gøre det lærte til sit eget, er afgørende for, at vi husker og bruger det vi lærer. Hjernen fungerer lidt som et net. Vi husker derfor bedre, jo flere associationer vi kan koble til det lærte.

Metakognition, altså det at tænke om det vi tænker, og at sætte det ind i relevante og værdifulde sammenhænge, er alt sammen med til, at vi husker bedre.

Vi arbejder i undervisningen med, at deltagerne underviser hinanden og giver og modtager positiv feedback. Det stiller krav til refleksion, gengivelse og omsætning, og er med til at stimulere og motivere deltagernes læring.

Emotion

Hjernen husker bedre, når vi knytter følelser til det vi lærer. Humor, empati, glæde og nysgerrighed øger hjernens lykkehormon dopamin, og giver os lyst til at lære endnu mere.

Gode sociale relationer, hvor vi nyder at være sammen, er på samme måde med til at danne grobund for effektiv læring. Vi skal turde at lave fejl, som vi sammen kan undersøge og lære af.

Spacing

Læring skal have tid til at gro frem. Man skal huske, at læring faktisk er et udtryk for forandringer i hjernen.

Det viser sig, at det er hensigtsmæssigt, at der går lidt tid imellem vores læring og genkaldelse. Både i løbet af en kursusdag, men også imellem kursusdage, hvor vi får tid til at fordøje, omsætte og reflektere over det lærte.

Har kosten betydning for, hvor godt vi lærer?

Det korte svar er, at kosten har betydning - men det er der også mange andre ting, der har. I Faglig Udvikling arbejder vi derfor på flere fronter.

Læringsmål og ansvar for egen læring

Som nævnt lærer vi bedst, når vi kan bygge ovenpå – altså når vi kan relatere det nye til relevante og værdifulde erfaringer, vi allerede har gjort os.

I Faglig Udvikling arbejder vi derfor med den enkelte deltagers personlige læringsmål og løbende refleksion i forhold til egen læring.

Fysiske læringsmiljøer

I Faglig Udvikling tilstræber vi, at vores lokaler er behagelige, rolige og inspirerende at være i. Det er vigtigt, at vi skaber nogle fysiske læringsmiljøer, hvor vi udfordres og stimuleres i en tryg ramme.

For at stimulere til aktivitet og bevægelse har vi lavet flere arbejdsstationer, hvor der kan arbejdes stående og i grupper.

Aktuelt arbejder vi med at benytte os af film, tegninger, gruppeøvelser, små undervisningsopgaver og andre tiltag for at forny vores undervisning og stimulere deltagernes læring. Powerpoint er på vej ud, og erstattes blandt andet af plancher, som kan genbesøges i løbet af dagen.

Hjernevenlig kost

Hjernen bruger ca. 15% af kroppens energi, selv om den kun udgør 2% af kroppens samlede vægt. Samtidig har hjernen brug for en konstant tilførsel af sukker, da den ikke kan anvende de almindelige reserver i muskler og fedtvæv.

Når vi afvikler kurser, tilbyder vi derfor en forplejning, der tager hensyn til vores energibehov, og som sikrer, at sukkeret er tilgængeligt på en naturlig måde. De store sukkerboost som kage og sodavand er erstattet af frisk vand, daddelkonfekt, frugtsmoothies, frugt og groft brød. Alt sammen for at holde energi- og sukkerniveauet i balance.

Fra underviser til facilitator

Som medarbejder på socialområdet står vi i dag med meget komplekse opgaver.

Ud over at give tryghed og omsorg, stilles der også krav til, at vi inddrager borgerne i højere grad end tidligere. Både fordi der er et øget pres på udgifterne til området, men også fordi al forskning viser, at det giver livskvalitet at blive inddraget og mestre sit liv i videst mulig omfang.

Dette stiller ikke bare krav til specifikke faglige kompetencer, men også til personfaglige kompetencer, hvor vi skal kunne håndtere krav og behov, som rammer både borgere og os selv følelsesmæssigt.

På samme måde som offentlige medarbejdere skal kunne skabe relationer, reflektere, imødegå modstand og være katalysator for borgerens udviklings- og motivationsproces, skal underviserne lige præcis kunne det samme i forhold til kursisterne.

Dette stiller nye krav til underviseren. Det betyder blandt andet at den tidligere forståelse af underviseren som ekspert, nu skal erstattes af en ny rolle som facilitator, udvikler og motivator for deltagernes egne læringsprocesser.

Samlet viser ovenstående, at læring er en kompleks størrelse. Netop derfor er det yderst vigtigt, at vi bevidst arbejder med de faktorer, der kan fremme en effektiv læring, hvor kursisten husker og kan bruge indholdet efter kurset.

Jan H. Frandsen
Afdelingsleder i Faglig Udvikling, Specialområde Hjerneskade

Læs mere

Ovenstående er inspireret af "Virkemidler i voksenundervisning" (Merete Hessel og Michael Johl Fedders, 2017) og Dr. David Rock fra Neuroleadership Institute.

Kontakt

 

Afdelingsleder

Jan Frandsen
Tlf. 2167 5599
jafran@rm.dk

Faktaboks

 

Faglig Udvikling

Afdelingen Faglig Udvikling er en del af Specialområde Hjerneskade.

Afdelingen løser mange forskellige opgaver, der alle understøtter den faglige udvikling i specialområdet. Det gælder faglig vejledning, supervision og læringsforløb til alle medarbejdere og teams. Afdelingen står samtidig for den interne efteruddannelse i neuropædagogik.

Faglig Udvikling tilbyder også kursusforløb i neuropædagogik til kommunale tilbud, og løser eksterne supervisions- og faglige vejledningsopgaver.

Læs mere om afdelingen på Specialområde Hjerneskades hjemmeside.