Af Ann-Christina Frederiksen
Områdeleder i Specialområde Hjerneskade

I april 2016 afslutter Specialområde Hjerneskade et forskningsprojekt om seksualitet og hjerneskade.

Vi har siden 2014 arbejdet tæt sammen med Aarhus Universitet og Socialstyrelsen med et fælles mål om at skabe ny viden på området, og vi er tæt på at være i mål.

Projektet opstod som en strøtanke blandt en af vores medarbejdere – måske vores opfattelse af seksualitet efter en hjerneskade er for snæver. Det førte til en undersøgelse af emnet, og den eksisterende forskning gjorde os ikke meget klogere. Vi måtte selv i arbejdstøjet.

Utilfredshed og huller i viden

En hurtig undersøgelse blandt borgere på en af vores afdelinger afslørede, at 40% af borgerne ikke var tilfredse med deres seksualliv. Tilsvarende var 64% af personalet ikke klar over i hvilken grad borgerne var tilfredse med deres seksualliv.

Der var altså et skel her imellem, hvad vi burde vide, og hvad vi egentlig vidste.

Vi kan spørge os selv, om seksualliv falder ind under vores opgave og område - og det gør det. WHOs definition af seksualitet er utvetydig. Seksualitet er en naturlig del af ethvert menneskes udvikling igennem alle livets faser.

Selvom man har en hjerneskade, så er man altså stadigvæk et seksuelt menneske – måske bare på en anden måde, end før man fik sin skade.

Dokumentation og sikker viden

Det betyder, at vi som et specialområde, der bryster sig af at være vidende og specialister, må omfavne en forandret seksualitet som en del af borgerens udfordringer med at finde sig til rette med hjerneskaden.

Sagt med andre ord så skylder vi borgerne at vide besked, og at være skarpere på, hvad vi ved og hvad vi ikke ved.

Det falder i naturlig forlængelse af et stadig større krav til vores arbejde, nemlig at vi dokumenterer ofte og ordentligt.

Det er en udfordring, som vi møder hos kommunerne, der naturligvis gerne vil vide, hvad de får ud af at bruge os frem for et kommunalt tilbud. Og det er en god ting! Med dokumentationen står vi til ansvar for vores arbejde, og det vil vi aldrig løbe fra.

Men dokumentationen er en udfordring, specielt når det kommer til den pædagogiske faglighed. Det er en faglighed, der handler om relationen imellem pædagog og borger, og det er svært at dokumentere relationer.

Det ændrer dog ikke på vores ansvar. Vi har en forpligtigelse til at sikre os, at det vi leverer, også er det rigtige. At de beslutninger og planer, som vi laver, nu også har det rette mål. At de har basis i nyeste viden og best practices.

Vejen frem

Når vi ikke kan finde brugbar viden ude i verden, så må vi trække i arbejdstøjet og skabe den selv – ganske som vi nu gør med seksualitet og hjerneskade. Så ja, Specialområde Hjerneskade skal forske, og det skal vi blive ved med.

Men vi skal ikke forske for forskningens skyld. Vi skal forske for at være sikre på, at vores borgere får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde.

Derfor er det store spørgsmål også, hvordan vi implementerer den nye viden i vores hverdag – altså hvordan vi omsætter den til praksis. Det er næste skridt, og det er et skridt, som vi glæder os til at tage.

Undersøgelsens resultater vil være frit tilgængelige her på siden for alle interesserede, så snart de er klar.