Job i SOH.jpg

 

Et arbejde med hjerte og hjerne 

I Specialområde Hjerneskade tilbyder vi dig et arbejde med både hjerte og hjerne.

Hos os vil du for alvor gøre en forskel for mennesker. Du vil få rig mulighed for at bruge din faglighed, og vi lover dig, at du udvikler dig og bliver dygtigere her.

Vi er en arbejdsplads med høj faglighed og specialiseret viden. Vi er eksperter på voksne med erhvervet hjerneskade – og det er vi stolte af.

Vores hverdag er præget af de fantastiske borgere, der bor eller har deres gang på vores 6 matrikler i Region Midtjylland. Vores kerneopgave er borgernes trivsel og udvikling. Det er det, vi er her for, og det, vi sammen med borgerne arbejder hen imod - hver dag. Det gælder både i vores bostøtte, i vores rehabilitering og i vores aktivitetstilbud.

Du bliver klædt på til opgaven

Vi ved, at det kræver noget særligt at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade. Derfor klæder vi dig grundigt på til opgaven med kurser og undervisning, blandt andet i vores Fagpilot i Neuropædagogik. Du vil få en grundig introduktion til de metoder og tilgange, du har brug for for at lykkedes i arbejdet.

Samtidig er vi meget opmærksomme på, at du trives og får den hjælp og sparring, du har brug for. Derfor tilbyder vi både faglig vejledning, supervision og samtaler med din leder og vores konsulenter.

Vi forventer ikke, at du har erfaring, inden du starter hos os. Det vigtigste er, at du har lysten til at gøre en forskel for voksne med erhvervet hjerneskade. Og at du er nysgerrig og har mod på at bringe netop dine evner i spil, så vi sikrer trivsel og udvikling for og sammen med borgerne.

En del af et tværfagligt fællesskab

I Specialområde Hjerneskade bliver du en del af et stærkt fællesskab både lokalt i afdelingerne og på tværs af specialområdet. Vi vægter både faglige og sociale aktiviteter højt. Vi er nemlig overbeviste om, at det fremmer trivslen og højner fagligheden, at vi kommer hinanden ved.

Vi ved af erfaring, at man lærer og udvikler sig, når man arbejder tæt sammen med andre – også selvom det er kolleger med en anden faglighed end ens egen. Derfor er vi stolte af, at vi i Specialområde Hjerneskade favner forskellige fagligheder, profiler og mennesker. Hos os er der nemlig plads til at være forskellig.

Mød dine kommende kolleger

Hør mere om, hvordan det er at arbejde i Specialområde Hjerneskade og mød dine kommende kolleger her: Mød vores faglige profiler