Afdelingen Tagdækkervej
 
Tagdækkervej tilbyder

Døgntilbud - ophold i egen bolig med bostøtte
Rehabilitering - midlertidigt ophold med henblik på neurorehabilitering
Dagtilbud - et tilbud om aktivitet og samvær i dagtimerne

Om bygningen

Bygningen er fra 2006. Der er 24 lejligheder fordelt på stuen og 1. sal. Boligerne består alle af stue med mindre tekøkken, soveværelse og rummeligt badeværelse.

Der er en stor have, som alle kan bruge, og boligerne i stueetagen har udgang til en lille terrasse.

Fra alle lejligheder er der direkte udgang til et stort fællesområde, så det er altid let at søge selskab. Er man mere interesseret i et stille hjørne, har vi også flere rolige kroge. 

Vi forsøger hele tiden at tilpasse omgivelserne til den enkelte borgers behov, så hvad enten man kan klare de store forsamlinger, de små eller slet ingen overhovedet, så er der mulighed for det.

Stedet har desuden fælleskøkken, træningsrum m.m.

Om området

Afdelingen ligger i et roligt område tæt på Hammel bymidte.

Der er kort til rutebilstation, bibliotek, indkøbsmuligheder mm.

Om Aktivitetscentret

Aktivitetscentret er både åbent for borgerne på Tagdækkervej og for borgere ude fra. Der tilbydes samvær samt en række aktiviteter med fokus på musik, IT, kreativitet, håndværk m.m.

Hvert år i juni afvikler Aktivitetscentret en musikfestival - den eneste af sin slags for senhjerneskadede i Danmark.