Afdelingen Svalevej
 

Svalevej tilbyder

Døgntilbud - ophold i egen bolig med bostøtte

Dagtilbud - et tilbud om aktivitet og samvær i dagtimerne
 

Om bygningen

Bygningerne blev renoveret i 2002. Boligerne består alle af stue med mindre tekøkken, soveværelse og rummeligt badeværelse. Flere af boligerne har udgang til en lille terrasse.

Boligerne er fordelt i fem mindre enheder, hvor 5-10 borgere deles om fælleskøkken og -stue. Vi lægger stor vægt på livet og aktiviteter i afdelingen, hvor netop fællesarealerne er naturlige samlingssteder i løbet af dagen, og når der hygges om aftenen. 

Der er mulighed for at benytte sanserum, spabad og træningsrum samt de øvrige fælles faciliteter på Svalevej.

Om området

Afdelingen Svalevej ligger i Assentoft cirka otte km fra Randers. Svalevej ligger i den østlige del af byen i et bebygget område uden gennemgående trafik.

Der er 10-15 minutters gang til indkøbsmuligheder, postekspedition, idrætshal m.m.

Der kører flere busser gennem Assentoft, og byen er således forbundet med Randers og Grenaa samt flere andre byer.