Afdelingen Høskoven

Høskoven tilbyder

Døgntilbud - ophold i egen bolig med bostøtte

Dagtilbud - et tilbud om aktivitet og samvær i dagtimerne

Om bygningen

Bygningerne er fra 1968, men er om- og tilbygget i 2005.

Høskoven har 27 toværelses lejligheder samt en pavillon, der er indrettet med bad og tekøkken.

Høskoven er delt i mindre enheder, hvor der er fælleskøkkener samt opholds- og aktivitetsrum.

Alle lejligheder har udsigt til have eller skov. Flere af boligerne har udgang til egen lille terrasse, og der er en stor fælles have.

Høskovens dagtilbud hører til i Aktivitetscentret - en separat bygning, hvor personale tilbyder en række aktiviteter. Læs mere om Aktivitetscentret.

Om området

Høskoven ligger i udkanten af et roligt villa-kvarter i Viby J, Aarhus. Der er 1 km til Viby Centret, hvor der er indkøbsmuligheder, tandlæge m.m.

Der er kort afstand til busruter, og Viby Station ligger kun 2,2 km væk.

Afdelingen ligger naturskønt tæt på Brabrand Sø.