De to nye pjecer på Tagdækkervej

29.01.2018

Rehabiliteringsafdelingen på Tagdækkervej har lavet to pjecer som en hjælp til kommende borgere og pårørende.

Rehabiliteringsafdelingen, der er en del af Specialområde Hjerneskade, har de seneste par år haft mellem 15 og 18 borgere indskrevet årligt.

Borgerne tilbydes specialiseret rehabilitering i forlængelse af indsatsen i hospitalsregi. Afdelingen tilbyder også brush-up-forløb. Indsatsen varer typisk mellem tre og seks måneder, men det kan variere.

Borgerne og deres pårørende har naturligvis mange spørgsmål til opholdet. Det gælder både indholdet i rehabiliteringsforløbet, men også praktiske spørgsmål om alt fra hvilke ting man skal have med, til hvordan det fungerer med kost, og hvornår man kan komme på besøg.

Til at gøre det lidt lettere at huske alle disse informationer, har vi nu lavet to pjecer: Én med information til nye borgere og én med tilbud til pårørende.

Pjecerne uddeles i forbindelse med indflytningen, ligesom de kan findes på afdelingens side her på hjemmesiden.